fbpx
Se hvad skolerne opnår med tilgangen
Bekæmp frafald med samtale i øjenhøjde

Hvordan kan man øge trivsel ved brug af frivillige mentorer?

Siden 2014 har vi samlet erfaring på, hvordan man kan inddrage tidligere elever til rollen som frivillige mentorer med henblik på at øge trivslen blandt de nuværende elever.

Samtale i øjenhøjde

Samtale i øjenhøjde sker, når en elev med følelsesmæssige eller efterskolerelaterede udfordringer får muligheden for at snakke med en person, som ikke er deres lærer eller forældre - men en person, der for nyligt har stået i samme situation som eleven.

Hvad er en mentor?

En mentor er en frivillig tidligere elev fra jeres egen efterskole. I udvælger baseret på deres eget efterskoleår, hvem der kunne være gode mentorer. Andre efterskoler vælger blandt andet baseret på, hvem der har været gode rollemodeller, eller vælger elever som måske selv har gennemgået nogle svære perioder på efterskolen, de kan tale ud fra.

Er trivsel altid synligt?

Selvom der afholdes kontaktgruppemøder, én-til-én samtaler, samlinger og andre lignende trivselsbyggende aktiviteter, kan det ske at manglen på trivsel hos en elev er så usynlig, at det ikke fanges, før elevens forældre har taget en endegyldig beslutning om, at eleven ikke skal gå på efterskolen mere. Dette har vi set direkte eksempler på. Det er ikke altid læreren, der er elevens første valg at åbne op til omkring sine udfordringer.

Hvorfor snakke med en mentor?

Med en mentor i øjenhøjde kan eleven have en uformel og "anonym" snak om, hvad eleven går igennem, og med mentoren værende en elev fra en af de sidste par årgange, som kender skolen, lærerne og det at gå på efterskole, kan eleven få følelsen af at lytteren faktisk kan relatere til elevens tanker og bekymringer.

Det er ikke tiltænkt at mentorer skal hverken erstatte lærerne eller være psykologer. De skal blot gøre det muligt for en elev at snakke med en ligesindet. Ofte er en bekræftelse om at du ikke er alene med dine følelser nok. Ofte er en, der lytter, nok.

Gider tidligere elever dette?

Ja! Udvalgte tidligere elever får chancen for stadig at involvere sig med sin efterskole, som de formentligt savner. I alle involverede efterskoler i dette initiativ står tidligere elever i kø for dette, og det er på hel frivillig basis.